Hjemmefødsel, dit valg!

Kendt jordemoder, dit ønske?

Mathildes fødsel d.18/11 2000

Vi var flyttet til Nordsjælland i nov. 1997, havde bygget hus i 1999-2000 og drengene Christoffer og Johan var nu store ( tæt på 8 og 6.) Vi havde et ekstra værelse i det nye hus og drifterne blev pludselig så stærke!! Og så blev jeg hurtigt gravid. Jeg ønskede en hjemmefødsel, som med mine 2 drenge, så jeg var spændt på jordmødrenes holdning her. Der var heldigvis ingen skepsis hos den jordmoder jeg gik hos.

Tanken om en hjemmefødsel var startet med, at jeg ( gravid med mit første barn) var med til en venindens fødsel i sommeren 91 i hendes hjem. Det var bare så roligt, masser af stearinlys, stilhed, musik..... Ind imellem fangede vi fluer i glas, fordi hendes mand var imod at vi slog dem ihjel, når hans barn skulle fødes. Det forstyrrede ikke hende. Jo vist gjorde det ondt på hende, men for mig oplevede jeg også, at se at kroppen klarer det på instinkterne. Og når vi ikke tør tro helt på kroppen og instinkterne er jordmoderen der til at guide. Allerede de´r gav min mand udtryk for at sådan ville han også gerne føde vores barn. Jeg var nok overrasket over, at han var så "alternativ"' men hans tiltro til min krop gav også mig mod. Vi talte egentlig ikke så meget om det. Jordmoderen var også med på det, hvis ellers alt var ok.. Det blev okay, selvom jeg fik en jordmoder ud, der var imod hjemmefødsler og som bagefter viste sig at være berygtet for indgreb på syghuset, men hun var jo hjemme hos mig!! Jeg fødte en dejlig stor dreng på 4600g.

Mathildes fødsel startede ved, at jeg en aften fik siven af fostervand. Jeg vidste ikke om hovedet stod fast på daværende tidspunkt, så jeg måtte lægge mig og ringe til sygehuset.En jordmoder kom og sagde som det første , at nu var jeg vel klar over at barn nr.3 fik en helt anden fødsel en både nr. 1 og 2. Hvad mente hun med det? Jeg blev lidt forskrækket. Da der stadig ikke kom veer kørte hun igen med en besked om, at jeg skulle i drop hvis ikke fødslen gik igang inden 24 timer, have penicillin osv.Jeg fik ingen veer den nat! Næste dag til undersøgelsen på fødegangen mødte jeg Hanne Willer for første gang, hvor hun beroligede mig med, at det kun var den yderste hinde om barnet der var bristet. En uge senere begyndte det at sive igen, jeg ringende igen og fik tilfældigvis (eller hvad det nu var) Hanne igen. Hun fortalte, at det var den samme jordmoder som sidst, som nu havde vagt. Jeg tøvede nok lidt i telefonrøret og var umådelig glad, da det istedet var Hanne, der kom i taxaen. Så forløb det ellers som det skulle. Stearinlys, afspændingsmusik, massage på mit korsben under veerne, en stor ble på så jeg bare kunne give slip på bækkenbunden og det sivende vand.Imellem veerne varmede jeg lænden op af vores finske masseovn (ca 45 grader udenpå). Jeg plejer at visualisere min livmoderhals åbne sig som en stor tung egetræsdør, der åbner sig langsomt,-det gjorde jeg også denne gang. Sidst på natten ringende vi efter min veninde og jeg gik i fødekaret. Varmt vand, massage, visualisering, mere varmt vand.... Da jeg syntes de sidste åbne-veer var lidt seje fik jeg akupunktur, og så var det pludselig tid for presseveer. Efter lidt tid tog jeg mod til mig og mærkede efter, hvor hovedet var. Det hjalp noget på den sviende smerte, der kommer her. Jeg oplevede at få stor tiltro til min formåen, og hjælp når jeg havde behov. Jeg fik lov at presse hende ud i mit tempo, hvor jeg før havde oplevet at blive faciliteret til et sætte mere kraft på presseveerne, så jeg måtte syes.Og ud i vandet kom så min datter, jeg tog hende op og husker at hun var tung (senere viste vægten4750g).

Et eller andet sted sidst på natten havde vores yngste søn været oppe at tisse, men han var gået i seng igen. Da jeg var kommet op på en madres og havde født moderkagen og var tjekket for rifter vågnede drengene op og kom ind og så deres lillesøster. De spiste morgenmad, mens jeg blev liggende med vores datter. At kunne have børnene omkring os, selv bestemme hvornår hun skal have tøj på, i bad osv osv- det er også det gode ved at være hjemme. Der er det , med fødsler, at man har en indbyggget urkraft, der gerne vil klare mest muligt selv, samtidigt med at man bliver så hjælpeløs og lille af de store kræfter der er på spil. Det her blev bare min bedste fødsel fordi "min" jordmoder forstod den balance så fint. Så jeg vil på det varmeste anbefale Hanne.

Annette Skov Hansen jan 2004