Da vi skulle have vores andet barn var det et stort ønske at komme til at føde hjemme. Vi ønskede begge, at fødslen skulle være noget specielt, trygt og omsorgsfuldt. Der skulle være ro og tid.

Vores graviditet forløb godt, bortset fra at mine fingre sov. Jeg var en hel del gange oppe på Helsingør sygehus og fik akupunktur af Hanne. Det hjalp ret godt på mine sovende fingre.

Inden fødslen kom Hanne også på hjemmebesøg, hun fortalte om forberedelserne og vi fik svar på alle vores spørgsmål. I ugerne op til fødslen brugte vi en del hyggelige timer på at indrette rummet til fødslen. Vi lejede bl.a. et fødekar og fyldte rummet med stearinlys. Min mor havde lovet at komme og passe vores store pige, samt at hjælpe til med stort og småt. Dagen inden selve fødslen, fik jeg små-veer, min mor kom som lovet selvfølgelig susende. Det gik dog i sig selv, men min mor blev heldigvis hos os og sov på sofaen. Kl. 5.30 om morgenen vågende jeg med kraftige smerter i maven, den var hård som en sten. Thomas vågende også, han ville ringe efter jordemoderen. Jeg sagde, han skulle vente, jeg ville lige være sikker. Men der gik kun et kvarter, så ringede han til sygehuset. Jeg kunne nu mærke pressetrangen og husker, hvor dejligt det var, at jeg ikke skulle ud og køre bil. Jeg kunne bare gå over gårdspladsen til vores Anneks. Jeg satte mig på sofaen derovre og kunne tydeligere mærke pressetrangen. Imellem en af presseveerne kom Hanne ind ad døren. Jeg blev så ubeskrivelig glad for at se hende. Vi kendte efterhånden hinanden så godt, fordi hun havde fulgt mig og som sagt havde givet mig akupunktur i løbet af graviditeten.

Hanne fik mig ned og ligge, så hun kunne undersøge mig. Jeg var 10 cm. åben, klar til at føde. Vi aftalte ikke at fylde mere vand i karet (Thomas forsøgte ellers at få det fyldt op). Det hele gik lidt hurtigt og jeg havde bare ikke lyst til at flytte mig. Jeg lå godt der, på madrasserne - på gulvet. Jeg lyttede efter Hannes beroligende stemme. Hun talte stille og koncentreret; næste gang der kommer en ve, så prøv at….. det virkede meget beroligende og når jeg gjorde som hun bad om forsvandt smerterne faktisk. Der faldt en ro over os, vi var alle meget koncentreret. Hanne instruerede og involverede også Thomas til bl.a. at knyttede sine hænder og trykke dem fast ind imod min lænd, hver gang der kom en ve. Det virkede meget stærkt smertelindrende. Min mor kom med varme omslag til maven, hun havde lavet dem af Ingefær opkog. Det lyder måske underligt, men det var altså meget dejligt, at få de varme omslag og det kunne ikke blive for varmt. Da klokken var 7.24 blev vores søn født i disse trygge, rolige omgivelser. Han gled ud i verden til Thomas´ og Hannes, kærlige hænder, der tog vel imod ham, ingen stress og jag. Vores store datter var efterfølgende med til at klippe navlesnoren. Johan fik bryst, blev målt og vejet i et roligt tempo. Han græd ikke en eneste gang. Bagefter var det tid til champagne og krabbe madder. Den dejligste hyggestund. Vores dejlige nyfødte baby sov og vågende først ved 18.00 tiden. Det fik han lov til.

At føde Johan var den skønneste oplevelse, noget vi aldrig glemmer. Vi ser tilbage på dagen med et meget stort smil på læben. Johan er et positivt lille væsen, en rigtig dejlig dreng. Han fik lov til at komme til verden på den blideste måde overhovedet. Hvis vi skulle have flere børn ville vi, hvis det var muligt, vælge at føde hjemme igen. I fred og ro, uden forstyrrelser og med Hanne som jordemor. To dage efter fødslen kom Hanne og kiggede til os. Dejligt at få hjemmebesøg, ren luksus. Den taknemlighed vi føler, over at vores fødsel blev som vi ønskede, er ubeskrivelig. Som at få en dyrebar gave, den mest dyrebare.

Mor til Johan (født 20/12-2000)